Anders Christian Frederik Andersen, socialdemokratisk borgmester fra 1921 til 1944, og folketingsmedlem fra 1924 til 1944, fik langsomt genrejst Kalundborg efter skibsværftets krak og gjort bynavnet kendt langt ud over den nordlige halvkugle via langbølgesenderen på Gisseløre, så man i udlandet troede, at Kalundborg var den danske hovedstad.

Frederik Andersen blev født under beskedne kår i Kalundborg den 26. maj 1877. Som syvårig blev han bydreng på Ole Lunds Gård og efter endt skoletid, kom han i 1892 i lære som typograf på den konservative Kallundborg Avis. Her gav typograferne ofte en hånd med på redaktionen, og den unge Andersen fik smag for journalistikken. Han blev udlært typograf i 1897. I 1902 blev han meddeler til Holbæk Amts Socialdemokrat og i 1921 lokalredaktør i Kalundborg.

Den unge lærling var en flittig gæst på biblioteket, hvor han især lånte bøger om samfundsforhold. Sit politiske ståsted fandt han, efter at have truffet den socialdemokratiske landstingsmand og byrådsmedlem fra 1900-1908, Ferdinand Lewinsky, der inspirerede Frederik Andersen til et langt politiske virke for byen.

Som 26-årig blev han formand for Kalundborg Socialdemokratiske Forening, og i 1906 kom han i byrådet. To år senere, blev han medlem af Socialdemokraternes hovedbestyrelse og Fællesorganisationen i Kalundborg, der især havde svært ved, at organisere arbejdsmændene på havnen. I mangel af en lokal socialdemokratisk kandidat til en plads på Christiansborg, anbefalede partiledelsen i 1910 Kalundborgkredsen at stemme på den radikale Ove Rode, der blev valgt.

I 1911 lykkedes det Fællesorganisationen at få stiftet en fagforening. 65 havnearbejdere meldte sig straks ind. I 1913, da Frederik Andersen blev opstillet som folketingskandidat for Kalundborg-Samsøkredsen, var langt størstedelen af arbejdsmændene på havnen, i købmandsgårdene og på bryggeriet organiseret. Frederik Andersen fik 800 stemmer mod 508 til partiet Højres kandidat baron Lerche, men de kunne intet stille op mod Ove Rode, der hentede 1628 stemmer og blev indenrigsminister i det radikale ministerium Zahle. Som en slags efterspil rejste Socialdemokratiet i 1935, to år efter Ove Rodes død, en buste af ham. I dag står den på Møllebakketrappen med inskriptionen `Tro imod det bedste i vort danske sind´. I genforeningsåret 1920 blev Frederik Andersen næstformand for sit parti og valgt ind i Folketinget. Det blev et turbulent år i dansk politik. Den 29 marts afskedigede Kong Christian X, efter pres fra en række ledende erhvervsfolk, og i strid mod Folketingets flertal, ministeriet Zahle i håb om, at udløse et folketingsvalg, der kunne give flertal for at indlemme Flensborg i Danmark.Billede af borgmester Frederik Andersen og to mænd. Billede fra arkiv.dk - Kalundborg lokalarkiv

Som den første socialdemokrat kunne Frederik Andersen efter kommunalvalget i 1921 sætte sig i borgmesterstolen i Kalundborg. Her var der store udfordringer efter skibsværftets konkurs, der også trak Kalundborg og Omegns Bank og mange underleverandører med sig i faldet. Nedturen svækkede den lokale økonomi, og blev en katastrofe for bankens mange småsparere. Arbejdsløsheden steg. Den nyvalgte borgmester blev mødt med en hård og uforsonlig tone i den lokale dagspresse, især fra redaktør Chr. G. Tortzen på hans tidligere læreplads – den konservative Kallundborg Avis.

I slutningen af 20’erne begyndte Telegrafvæsenet og Statsradiofonien at vis interesse for Kalundborg, hvor de ønskede at placere en landsdækkende sender på Gisseløre. Byens elektricitetsværk blev moderniseret og senderen indviet i 1927 med Frederik Andersens aftryk på stationskendingen, som han forlangte skulle nævne navnet på byen, der husede langbølgesenderen. Resultatet blev: ”Hallo, hallo. Her er Københavns Radio, bølgelængde 337 meter og Kalundborg Radio, bølgelængde 1153 meter”. Først i 1936 kom den indledning alle i byen husker: ”Danmarks Radio, København – Kalundborg”, der blev benyttet frem til 1959.

Med fornyet optimisme fik Frederik Andersen tiltrukket Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik til byen, hvor de etablerede fabrik i Østhavnen, hvor værftet tidligere havde ligget. I 1935 fik byen et nyt gasværk og Dansk Asfaltfabrik rykkede ind på havnen. I 1938 blev det til Kallundborg Olieraffinaderi A/S – Danmarks første olieraffinaderi, og det eneste anlæg i Danmark, hvor der blev raffineret råolie. Under besættelsen beslaglagde tyskerne det meste. Kallundborg Olieraffinaderi lukkede i 1966, 5 år efter indvielsen af gigantraffinaderiet Dansk Vedool A/S.

I 1939 kunne Frederik Andersen indvie det nye vandværk og fra 1939 til 1944 fortsatte udviklingen af industrialisering omkring havnen. Byen var i vækst med en borgmester – der uden akademisk uddannelse – men med flid, utrolig arbejdsevne og forhandlingstalent udviklede en stor evne til at se tingenes rette sammenhæng. Han var udadvendt og talte arbejdernes sag. Men det sled på helbredet. Frederik Andersen døde d. 23. august 1944 efter 38 år i kommunens tjeneste – med de 23 år i borgmesterstolen.

Lokale historier

Gå på opdagelse i de historiske arkiver

Gå direkte til Arkiverne

Kontakt os

Vi er altid klar til at hjælpe. Vores kontor og vores telefoner er åbne mandag til torsdag fra 10.00 til 14.00. Du er også velkommen til at kontakte os pr. mail. Her på hjemmesiden kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål under fanebladet "kontakt".

Esbern Snaresvej 15
4400 Kalundborg

+45 59 51 27 85
Man-tir 10.00 til 14.00, fred. lukket.

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Se mere om cookies, hvordan de bruges og hvordan du kan slette dem i vores Cookies politik.

Jeg accepterer cookies fra denne hjemmeside.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk