Omkring 1890, da Ingeborg Partsch boede i Helsingborg, traf hun den unge lægestuderende J.S. Møller, som hun giftede sig med i 1894, efter han havde nedsat sig som praktiserende læge i Kalundborg. Ægteparret sluttede sig fra dannelsen af Det Radikale Venstre i 1905 til partiet og blev af byens førende kredse anset for at være yderst frisindede og venstreorienterede.
Ægtefællerne støttede hinanden i deres gensidige arbejde. Hun omkring J.S. Møllers arbejde for oprettelse af bibliotek og museum, han i hendes udadvendte aktiviteter som kvindesagsforkæmper. Allerede i perioden 1900-1910 var hun formand for Kalundborg Gymnastikforening, og på opfordring af partifællen Peter Munch stiftede hun i foråret 1907 Kvindevalgretsforeningen for Kalundborg og Omegn. Ingeborg Møller viste sig at være en god organisator, der kunne samle kvinder på tværs af sociale og politiske forskelle. Afdelingen i Kalundborg blev en af landets største i Landsforbundet for Kvinders Valgret, med mere end 300 medlemmer. Ingeborg Møller kom i hovedbestyrelsen og blev forbundets kasserer.
Da kvinderne i 1915 fik stemmeret til Folketinget og Landstinget på lige fod med mænd, fortsatte Ingeborg Møller som kasserer i Dansk Landsforbund for Kvinders Valgret, der hovedsagelig støttede andre landes kvinder i deres kamp for valgret.
Efter sejren i 1915 kastede Ingeborg Møller sig ud i en ny stor kvindesag. Hun var i 1920 medstifter af Husmoderforeningen i Kalundborg, som hun var formand for frem til 1933. Fra 1920-1931 var hun medlem af De Danske Husmoderforeningers hovedbestyrelse og repræsenterede foreningen i udlandet.
Engagementet førte også til en omfattende og succesfuld karriere som kogebogsforfatter, især med fokus på nødvendigheden af god køkkenhygiejne, at intet måtte gå til spilde og nødvendigheden af sunde fødevarer. Ingeborg Møller levede sine sidste år i København, hvor hun skrev på barndomserindringer fra Flensborg. Bogen udkom et år efter hendes død i 1945.
